Nordisk Folkecenter har testet 19 populære solcelleanlæg i en periode af 12 måneder. Det har bl.a. resulteret i en test på Bolius, der nu skal hjælpe danskerne med at finde frem til de bedste solceller på markedet. I testen bliver der både kigget nærmere på pris kontra effektivitet, og så får vi svaret på hvordan kinesiske solceller klarer sig til sammenligning. De nævnte priser er leveret i samarbejde med Solcellespecialisten og hvis du ønsker alle detaljerne med, kan du finde den fulde test på Bolius. Vil du vide mere om selve produktionen, anbefaler vi også at besøge Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi.
Solceller: Yder mere end lovet
Et af de første og vigtigste områder som testen går i dybden med er, om alle solceller yder det som specifikationerne lover. Resultatet var her overraskende positivt, da ingen snyder på vægten og flere faktisk yder betragtelig mere i form af ydelse og effektivitet på deres solcelleanlæg. Her var det amerikanske Solceller fra SunPower der havde den højeste ydelse, med en effektivitet på 20,4% efterfulgt af Panasonic og Bosch der alle ligger i den høje ende af prisskalaen men som altså også yder derefter. I bund og grund klarer disse solcelleanlæg sig rigtig flot sammenholdt med testens øvrige leverandører.
Effektive kontra billige solcelleanlæg
Bolius eget regneeksempel viser, at økonomien stort set er den samme i det lange løb, uafhængig af om man vælger en af de dyre eller billige solcelleanlæg. Anbefalingen er derfor, at man også tager ting som æstetik og størrelse med i vurderingen. Flere af de effektive solcelleanlæg er nemlig mindre på trods af samme ydeevne, hvilket bliver aktuelt hvis man har et begrænset tagareal at montere solceller på. Derudover skulle flere af de effektive paneler også have en særlig belægning der gør, at genskind fra solen bliver reduceret. I testen kan du se en case med et 30 m2 tagareal, med plads til 18 solcellepaneler og resultatet heraf.
Kinesiske solceller klarer sig bedre end forventet
Mange af de kinesiske solcelleanlæg har desværre haft ry for dårlig kvalitet men ifølge testen er resultatet faktisk det modsatte. Anbefalingen er her at man skal passe på med at dømme solcellerne efter landet de blev produceret i. Det er langt vigtigere at nærlæse ting som output på databladet (tolerance), når man vælger et solcelleanlæg, da dette angiver hvor meget panelerne maksimalt må afvige fra deres højeste ydelse. Som man kan se fra resultaterne i testen, klarer selv de kinesiske solceller sig fint til sammenligning, på trods af deres dårlige ry.
Opsummering på solcelle-testen
I testen kom det bl.a. frem at alle solceller i bund og grund leverer hvad de lover. Dette gælder både i forhold til vægt, æstetik og ydelse. Testens vinder på effektivtet gik til SunPower efterfulgt af Panasonic der også ligger i prisklassens tunge ende. Dog er der ikke nogen større økonomisk fordel ved at vælge et billigt kontra effektivt solcelleanlæg. Her bør man istedet tage ting som panelernes æstetik og ens eget tagareal med i vurderingen for at træffe det bedste valg. Bolius har desuden lavet en rigtig god beregning der viser, om det kan betale sig at give ekstra for effektivitet, og hvor lang tid det vil tage at tjene en investering på solceller hjem.
Sidst men ikke mindst blev der foretaget en test af de kinesiske solceller, som altså viser sig at yde væsentlig bedre end sit rygte. Vi har linket til testen øverst i denne artikel. Vil du vide mere om resultaterne, eller har du spørgsmål til valg af solcelleanlæg, er du velkommen til at rette henvendelse til Solcelle Specialisten for gratis og uforpligtende rådgivning herom. Panelerne blev testet i en sydvendt placering i en 39-graders vinkel. Derudover er der i testen taget forbehold for et tab på lidt under 4% grundet ledninger og inverter.
Skriv et svar