På et eller andet tidspunkt vil vi alle stå i en situation, hvor vi har brug for en bedemand. Det er ikke en situation som nogen af os ønsker at opleve, men ikke desto mindre er den umulig at undgå. Jeg har en idé om, at det er bedre at være forberedt på det uundgåelige, frem for at skulle sætte sig ind i det, når den svære tid indtræffer.
Jo mindre vi skal tage stilling til på det tidspunkt, jo bedre er det.
Jeg har derfor sat mig lidt ind i, hvad der alt skal ske, når en person dør. Jeg vidste intet om bedemænd og deres opgaver før jeg satte mig ind i det, men nu føler jeg at jeg har et godt vidensgrundlag, som jeg kan videreformidle til dig.
Jeg tænkte at jeg i denne artikel vil starte, med at sætte fokus på, hvordan du finder en god lokal bedemand.
Internettet er det oplagte valg
Alle virksomheder, ja bedemanden driver også en virksomhed, bør i dag være til stede på internettet. Spørgsmålet er så bare, hvordan du får Google til at vise dig den information du skal bruge.
Jeg kommer selv fra Søllerød og har testet et par forskellige søgeudtryk af i Google, for at se, hvad der giver mig det mest brugbare resultat.
En simpel søgning på “Bedemand i Søllerød” gav mig Elholmbegravelse.dk som resultat, hvilket var det mest succesfulde resultat. Så konklusionen må være, at vil du søge efter en bedemand på nettet, skal du bare søge på “Bedemand i [Din by]” F.eks. Bedemand i Søllerød eller Bedemand i Vedbæk… Du har sikkert forstået pointen.
Lokalavisen
Det lidt mere umoderne, men stadig effektive valg, er at kigge nærmere i lokalavisen. Her finder du mange af de de lokale virksomheder, og bedemanden er som regel altid med i en lokalavis.
Ulempen ved at kigge i avisen er selvfølgelig, at du ikke altid har sådan en på “lager” og, at det tager lidt tid at kigge avisen igennem. En Google søgning er trods alt lidt hurtigere.
Telefonbogen i nødstilfælde
Er internettet gået ned og har du ingen lokalavis, så kan du selvfølgelig også bruge en telefonbog, hvis du da ligger inde med sådan en. Telefonbogen tager lang tid at slå op i, men ikke desto mindre kan du ALTID finde en bedemand i den.
Du kan selvfølgelig ikke vide, om bedemandsforretningen stadig eksisterer, men et hurtigt opkald vil hurtigt afslører det.
Hvordan vælger jeg mellem de forskellige bedemandsforretninger?
I alle større byer vil du hurtigt finde ud af, at der er flere bedemænd om buddet. Hvordan skal du vælge mellem disse og, hvad skal jeg være opmærksom på?
Vi har sikkert alle hørt nogle skrækhistorier om bedemænd. Faktum er, at bedemænd generelt er gode til deres jobs, for ellers går de konkurs. Der er dog det specielle i bedemandsbranchen, at det ikke kræver nogen uddannelse at blive bedemand.
Derfor bør du være ekstra opmærksom på ny-opstartede bedemandsforretninger. Du kan ikke vide om de kun har haft at gøre med 5 begravelser eller 500. En hurtig søgning på nettet kan hurtigt afslører om der er nogle dårlige anmelder. Søg bare “[Bedemandsforretningens navn] + anmeldelser”. Du finder nok ikke mange positive anmelder, da vi er mere motiveret til at skrive negative anmeldelser.
Hvis der er nogle anmeldelser kan du læse dem igennem og vurderer, hvorvidt det er troværdigt eller ej. Alternativt så spørg i din omgangskreds om deres erfaring eller gå til din lokale præst og bed om en anbefaling. De fleste præster er altid villige til at hjælpe og de har trods alt meget mere erfaring med begravelser end os andre.
Jeg håber dette gav dig et lille indblik i, hvordan du finder en bedemand. Har du nogle gode tips eller kommentarer til noget jeg har glemt, så skriv herunder i en kommentar 🙂
Skriv et svar