Jeg har en irriterende vane. Hvis der er noget jeg er i tvivl om, så skal jeg simpelthen have svar på det, og gerne hurtigst muligt. I går havde jeg en af disse problemstillinger. Jeg skulle hjælpe min søster med en skoleopgave omkring begravelser og kremering. Hun skulle helt specifik svare på, hvordan en kremering foregår og, hvad der sker i denne forbindelse. Selvom jeg har været til alt for mange begravelser, så viste jeg faktisk intet om kremering. Vi tog derfor sammen, ud til vores lokale bedemand i Holstebro, for at få lidt ekstra viden omkring, hvilke processer der er i forbindelse med en kremering. Vi sad og fik en rigtig god snak med ham i en times tid, hvorefter min søster havde fået skrevet et væld af notater og, vi er begge blevet en hel del klogere.
Hvis du nu også skule sidde og tænke, hvordan foregår en kremering, så får du her noterne.
Senest 2 dage efter dødsfaldet skal det anmeldes elektronisk til Borgerservice. Historisk set har ligbrænding fundet sted i Danmark siden 1882, hvilket primært skyldtes frygten for kolera-smitten i Europa. I dag bliver 70 % af den danske befolkning kremeret, og dette tal er lettere stigende, specielt i de større byer. I de største byer er tallet næsten oppe over 90 %. Selve kremeringen, eller ligbrændingen, tager kun 90 minutter i gennemsnit, men grundet travlhed kan der gå op til 14 dage før afdøde kan bisættes.
Et begravelsesritual består af 3 faser: før, under og efter begravelsen.
Før begravelsen
Når man har fået besked om et nært familiemedlems bortgang, så begynder processen med både at arrangere kiste eller urne, fundet dato for begravelse og mindehøjtidelighed. Alt dette kan være lidt svært at overskue umiddelbart efter et dødsfald, men det er netop her en bedemand eller et begravelsesfirma kan træde til og hjælpe. De har god erfaring inden for området og kan derfor på professionel vis rådgive i forhold til nærmest alle aspekter af et dødsfald.
Det vil desuden også være en god idé at undersøge, hvorvidt ens afdøde slægtning havde nogle ønsker i forhold til sin begravelse. Disse ønsker vil bedemandsfirmaet hellere end gerne hjælpe med, så det lige til det sidste blive så bekvemt og smertefrit for familien som muligt.
Det første man bør gøre er i alle henseender at tage fat i en bedemand. Denne kan så hjælpe med rækkefølgen på de mange ting og papirer, der skal ordnes, men også ting som at finde og indkøbe ligklæder, dødsannonce til avisen, bestilling af blomster og dekorationer, samt koordinering med præst, kirkekontor og overflytningen af den døde.
Rækkefølgen på disse er knap så vigtig, dog anbefales det at man starter med at finde dato i fællesskab med præst eller anden borgerlig menighed. Efter dette skal der bestilles urne eller kiste, samt koordineres med et krematorium. Her kan bedemanden igen træde til, da de oftest har kontakt med det nærmeste krematorium.
I forbindelse med begravelseshandlingen er der 2 muligheder: Enten kan man vælge at afvikle den kirkelige handling mens afdøde stadig er i kiste, hvorefter kisten køres til krematoriet. Her bliver kisten brændt i lige knap 2 timer ved op til 1100 grader. Grundet krav fra myndighederne sker kremeringen helt automatisk. Cirka 7 til 14 dage senere vil bisættelsen så kunne finde sted. Den anden mulighed er ved at arrangere med en præst at begravelseshandlingen foregår samtidig med bisættelsen. På den måde kan det blive ligesom ved en kistebegravelse.
Hvis alt andet er klaret, er der ikke mere at tænke på under begravelsen eller mindehøjtideligheden, med mindre man vil planlægge taler eller måske en billedfremvisning til minde om den afdøde.
Efter begravelsen
En måneds tid efter begravelsen eller bisættelsen bliver man kontaktet af skifteretten. Herefter forløber den lovmæssige og officielle behandling af afdødes bo, værdier og ejendele. Ved dette punkt stopper bedemandens rolle, men man er naturligvis stadigvæk velkommen til at stille spørgsmål.
Skriv et svar