En Fransk Bulldog har i mange år været en voldsomt populær familie- og udstillingshund. Den stammer oprindeligt fra Peru, og er via spanske handelsmænd endt i Spanien, hvor der blev avlet videre på den, og herefter røg den ifølge forskerne videre til Paris, hvor den for alvor blev populær blandt arbejderklassen, og senere den velstående del af befolkningen, inklusiv kongehuset. Det siges også at det danske kongehus blandt mange andre hunderacer også havde fransk bulldog. Hunderacen kan du læse mere om på Fransk Bulldog Info.
I de seneste ti år er racen igen blevet populær i Danmark, faktisk så populær at den har været svær at fremskaffe. Opdrætterne har måtte skrive folk på venteliste, og det har betydet at mange desværre har mistet tålmodigheden og gået udenom de etablerede seriøse opdrættere, og fundet et eksemplar på Den Blå Avis, Gul og Gratis, og andre steder hvor hundehvalpene formidles via danske mellemmænd fra polske hundefabrikker. Ekstra Bladet har blandt andet skrevet en artikel om denne problematik her, hvor du kan læse mere om konsekvenserne ved at købe en Fransk Bulldog fra blandt andet en af disse polske hundefabrikker. Læs også artiklen om bondefangeri ved køb af hund.
Her er nogle af problematikkerne ved at købe blandt andet fransk bulldog uden stamtavle og sundhedsbog, som de danske bulldogs normalt sælges med fra de seriøse opdrættere:
- Der er reelt ingen kontrol med hvor hunden er opvokset, og om forældrene er sunde og raske
- Man ved ikke om hunden har fået de nødvendige vacciner, eller om den er syg
- Især de fladnæsede racer som fransk bulldog er udsat for problemer med vejrtrækningen, der blandt kan føre til en akut operation i svælget
- Fransk bulldog er desuden under risiko for forskellige hoftelidelser, fordi dens kropsbygning er så kompakt
Ifølge artiklen må hver 20. hund med flad næse opereres for at få lettet vejrtrækningen, og dette kan skyldes den store ulovlige import af disse hunde fra udlandet, hvor de bevidst fremavlet for at imødekomme den stigende trend omkring hunde med flade næser.
Sådan sikrer du dig en sund Fransk Bulldog med stambog
Det er vigtigt at understrege at en Fransk Bulldog ikke kan garanteres at være sund og rask, blot fordi den har en stambog. Det er vigtigt at du som interesseret køber ikke kun viser interesse for den hvalp der er til salg, men også for forældrene til denne – de skal selvfølgelig kunne vises frem, og du skal naturligvis også kunne få fremvist stamtavle og sundhedsbog for disse, ligesom de skal være godkendt til avl – er de ikke dette, kan årsagen blandt andet være at de er blevet vurderet til at have skavanker, der kan gøre videre avl risikabel.
I hovedtræk skal du sikre dig følgende når du køber Fransk Bulldog:
- Den skal have sundhedsbog og stambog, og du skal have dokumentation for nødvendige vacciner m.m. – Stambogen kan bl.a. høre til Dansk Kennel Klub
- Forældrene skal kunne besigtiges, og du bør insistere på at få fremvist deres stambøger og andre papirer
- Kommer den fra udlandet, skal den være ID-mærket med elektronisk chip, og ID-nummeret i chippen skal stemme overens med det i dens EU-pas – du bør insistere på at få det tjekket ved dyrlægen inden køb.
- Vær sikker på at personen der sælger hunden findes i bl.a. vejvisere som KRAK, og gerne har en hjemmeside hvor der kan ses billeder fra bl.a. tidligere hvalpekuld m.m.
Idéen med at købe en hund med stambog, er at avlen gennem denne stambogsføring bliver organiseret, og man forebygger derfor indavl og følgesygdomme og problemer heraf.
Du kan læse mere om hund med stambog hos Dansk Kennel Klub
Hvad koster en Fransk Bulldog med stambog?
Køber du en Fransk Bulldog med stambog, skal du forvente at den koster mellem 15.000 og 20.000 kroner, og du kan ligeledes regne med en god mængde ventetid – nogle gange op til et helt år. Men det er ventetiden værd, hvis du får en hund som er sund og er vokset op under gode forhold. Desuden er denne pris som regel inklusiv vacciner, stambog, sundhedsbog m.m., og så er du sikker på der er tjek på tingene.
Hvad er faresignalerne?
En ulovligt importeret Fransk Bulldog vil som regel kunne findes til under 10.000 kroner, og formidles stort set altid gennem online portaler som DBA.dk, Gul og Gratis og dyreportaler. Sælgeren har måske ikke lige billeder af hunden, eller også holdes de i et hus hvor der ikke er indrettet særlige faciliteter til hvalpene. Nogle kører sågar ud til køberne med hvalpen, og forsvinder herefter igen.
Marcus Hundetips skriver
Super. En lignende guide kunne gælde til de fleste andre racehunde. Det er godt, at du tager initiativ til at stoppe den dårlige hundehandel.
Susanne lauenborg skriver
Hvor køber man så den henne ?