Gran Canaria er en velbesøgt ferie ø, og man forstår hvorfor. Med sit milde, solrige klima, hvide sandstrande, smukke natur og gode turistfaciliteter, er Gran Canaria et oplagt rejsemål. Besøg for eksempel den populære by Puerto Rico og tag på udflugt til øens spændende attraktioner.
En af øens mest populære ferieresorts er Puerto Rico, som ligger på sydvestkysten. Klimaet på den sydlige del af øen er generelt mere solrigt og skyfrit, end i øens nordlige del, og vælger du at holde din ferie i Puerto Rico, er du garanteret sol og strandvejr næsten hele året.
Oprindelig var Puerto Rico en lille fiskerby, men i 70’erne begyndte store hoteller at skyde op, efterhånden som der kom flere og flere turister til øen. Byen er placeret i en dal, og dens bebyggelser af hoteller og lejligheder klatrer op langs begge dalens to bjergsider. Stranden i Puerto Rico er kunstigt anlagt med fint hvidt sand. Stranden ligger inde i en bugt, og der er placeret bølgebrydere, der gør vandet inde i bugten lavvandet og velegnet til børnefamilier. Ønsker man lidt afveksling, kan man tage en gåtur på 20 min. af en gangsti til nabobugten, hvor man finder en anden strand, Playa de Amadores.
I Puerto Rico finder man en marina, hvorfra der er rig mulighed for forskellige vandsportsaktiviteter. Man kan leje motorbåd eller jetski, eller komme med en sejlbåd ud og fiske dybhavsfisk. Fra marinaen i Puerto Rico er der både der sejler i til Puerto Mogán og Arguinguin. Selve sejlturen tager ca. en halv time, og så kan man få en god dagsudflugt ud af at besøge en af de to charmerende byer. Endelig er det muligt fra marinaen i Puerto Rico at tage ud med en af Europas største katamaraner.
Læs mere om ferie byen Puerto Rico her
Spændende udflugtsmål på Gran Canaria
Fra Puerto Rico er der mange muligheder for forskellige dagsudflugter til nogle af Gran Canarias seværdigheder. En anbefalelsesværdig oplevelse er et besøg i grottebyen i Guyadequedalen, hvor de første indbyggere på Gran Canaria boede i menneskeskabte grotter i bjergene. Man har bygget mursten udenom grotterne, så de ligner huse, som er bygget ind i bjerget. Den dag i dag er der stadig mennesker der bor i grotterne, der er blevet moderniseret med elektrisk lys og andet, så det kan lade sig gøre at bo i dem. Der er ligeledes et museum, hvor man kan lære mere om grottelandsbyen.
Et andet anbefalelsesværdigt udflugtsmål er den botaniske have på Gran Canaria, hvor man kan se et rigt liv af subtropiske og tropiske planter og blomster. Nær den botaniske have finder man byen Teror, som er hjemsted for øens skytsengel Pinjemadonnaen. Ifølge legenden blev jomfru Maria set i byen i toppen af et pinjetræ. Derfor er byen blevet til pilgrimssted, hvor mange troende hvert år kommer til byen for at bede til madonnaen. Der er opført en fin gammel kirke, og et alter til ære for madonnaen.
Udover de spændende kulturelle oplevelser, byder Gran Canaria ligeledes på en righoldig og spændende natur. Gran Canaria har fået tilnavnet et ’mini-kontinent’ på grund af de store vejrmæssige forskelle imellem nord og syd og på grund af den meget forskelligartede natur man finder på øen. Der er et fredet ørkenlignende område på 5 kvadratkilometer, der hedder Dunas de Maspolomas. Midt på øen er der et bjergrigt område, hvor man kan tage på vandreture.
På Gran Canaria er der noget for alle – hvad end man vil opleve kultur, natur, eller vil slappe af på stranden, er der noget at komme efter på solrige Gran Canaria.
Har du lyst til, at læse mere om den populære ferie ø Gran Canaria, så kan du læse det her.
Skriv et svar