Politikerne er endelig blevet enige om en legalisering af cannabisolie på forsøgsbasis, hvilket der har været meget debat om i mange år.
Det har været et stort problem for de danske smertepatienter ikke at have lovlig adgang til cannabis, da man så fra samfundets side har kriminaliseret helt almindelig danskere.
Politikerne har ikke brudt sig om dette, da det var et samfundsproblem at almindelige mennesker tidligere risikerede at blive straffet.
Nu er der heldigvis åbnet op for lægelig ordineret cannabis, hvilket har fået en bred opgang fra både læger og patienter.
Danmark vil selv producere cannabis til medicinsk brug
For at være sikker på den bedste og reneste kvalitet, så har politikerne besluttet at den legale medicinske cannabis skal produceres i Danmark.
Derfor har de åbnet op for, at landmænd, drivhusejere m.fl. kan ansøge om at producere denne cannabis. Udover renheden af produktet, så kan dette også blive et eksport eventyr for Danmark og skabe mange arbejdspladser.
Danmark er allerede førende inden for medicinalindustrien, hvilket bevirker at vores samfund og virksomheder er gearet til afsætning af Cannabis til medicinsk brug.
Samtidig har vi nogle af de dygtigste landmænd og drivhuse, hvorfor hele verden efterspørger danske produkter. I sær de seneste år er medicin og fødevaresikkerhed kommet på dagsordenen, hvorfor danske produkter er i høj kurs.
Fynsk tomatkonge vil producere Cannabis for 1,5 milliarder om året
Den store fynske tomatproducent, Alfred Pedersen & Søn, har også ansøgt om at producere medicinsk cannabis og det forventes, at det vil blive landets største producent.
Firmaet har allerede store moderne drivhuse, som egner sig godt til denne opgave og det bliver spændende at følge processen.
Der kommer med sikkerhed til at være stor mediebevågenhed, da det er et meget omdiskuteret emne. Alle kommer dermed også til at vide, hvor denne store mængde cannabis bliver produceret.
Dette giver nogle sikkerhedsmæssige udfordringer, da man nemt kan forestille sig kriminelle vil have del i denne cannabis. Hvordan denne problemstilling gribes an, må man vente at se, men der vil med sikkerhed blive en form for tyverisikring.
Til at hjælpe med hele processen, har Alfred Pedersen & Søn allieret sig med en dygtig canadisk partner, som har stor erfaring fra produktion af cannabis.
Det er meningen at Alfred Pedersen & Søn vil eksportere til hele Europa, og muligvis senere vil udvide yderligere og eksportere verden over.
Cannabis hjælper patienter verden over
Allerede nu hjælper cannabis patienter verden over, da det har vist sig meget nyttigt især inden for smertebehandling.
Mange melder om, at de har prøvet diverse produkter uden held, men efter de prøvede cannabis er deres smerter forsvundet. Man kan derfor også godt forstå, at disse mennesker har brudt loven for at skaffe sig den medicin, som kan hjælpe dem.
Dette er også grunden til, at mange andre lande allerede har indført lovlig cannabis. Canada, USA og Holland er nogle af disse lande, og her er der stor opbakning til den lovlige cannabis.
Der er ikke noget som tyder på, at landene har fortrudt dette og igen er på vej med et forbud. Dette er en god indikation på, at der er meget fornuft i lovliggørelsen.
Ikke alle er begejstrede
Det er dog ikke alle, som er lige begejstrede for lovliggørelsen af cannabis. En del læger argumenterer for, at der ikke har været tilstrækkelig forskning på området. Derfor må man håbe, at samfundet husker denne problemstilling og afsætter midler til forskning i medicinsk cannabis.
På denne måde kan man på et oplyst grundlag lave nogle retningslinjer, for i hvilke situationer myndighederne anbefaler cannabis som behandling. Dette kræver nemlig nogle konkrete videnskabelige forsøg.
Disse læger så derfor gerne, at man enten ventede lidt med lovliggørelsen i Danmark eller at man hurtigst muligt startede denne forskning.
Nogle praktiserende læger har allerede meldt ud, at de på nuværende tidspunkt ikke vil udskrive cannabis til deres patienter, da det faglige grundlag ikke er i orden. Foreningen Danske Patienter er meget frustreret over dette, da deres patienter melder om virkelig gode resultater med cannabis.
Kombinerer man forskningen med produktionen er der ligeledes basis for at skabe flere jobs, da Danmark bedre kan sælge cannabis, hvis dokumentationen er i orden. Der er dermed alle mulige gode grunde til hurtigst muligt at få startet noget god forskning op.
Skriv et svar