Der findes en lang række lånetyper når du skal ud og låne til ny bolig, og markedet bliver mere og mere uoverskueligt mens bankerne forsøger at indtage ved at lave forskellige tilbud til danskerne. Problemet er, at markedet ikke er særlig gennemsigtigt og for den enkelte kan det være svært at foretage valg på et oplyst grundlag, da alle beslutninger vil være præget af spekulation og i øvrigt være komplicerede.
Derfor gennemgår vi kort de forskellige lånetyper.
Realkreditlån
Er et lån der oftest løber over 20-30 år. Et realkreditlån er et lån man tegner i et hus eller fast ejendom, som fungerer som sikkerhed eller pant.
Det mest almindelige er det der hedder et annuitetslån. Med denne lånetype betaler du den samme terminsydelse i hele låneperioden. Når lånet tegnes og afbetalingen påbegyndes, vil du hovedsageligt betale renter til realkreditforeningen og en mindre del vil være afdrag af selve lånet. Grunden til det er, at den rente du betaler afhænger af størrelsen på restlånet. Det vil sige at jo længere du kommer hen i lånets løbetids jo mindre bliver renten. Så sent i lånetiden vil der være en lille rente og en stor afbetaling. Det gode er at man har en sikkerhed om hvad man skal betale, ulempen er, at der ikke er mulighed for at betale mindre på grund af rentefald.
Serielån
Et serielån er en lånetype hvor rente/bidrag og afdrag er opdelt. Det vil sige at afdraget er fastlagt gennem hele lånets løbetid, men at renten er størst i starten af lånet, hvor du har den største restgæld. Det vil sige, at et serielån er dyrest i starten, men bliver billigere og billigere jo tættere du kommer på lånets afslutning. Det betyder at du presser din økonomi mere lige nu, men at du på sigt vil få flere og flere penge mellem hænderne.
Afdragsfrit lån
Med et afdragsfrit realkreditlån skal du som låntager i en periode kun betale renter og bidrag, og altså ikke betale af på restgælden. Det betyder at du kommer til at have flere penge mellem hænderne i den afdragsfrie periode. De penge kan du bruge til at betale en anden dyrere gæld af, tage på ferie eller andet. Når perioden med afdragsfrihed ender stiger terminen og du får altså større månedlige udgifter.
Prioritetslån
Et prioritetslån er et lån hvor du stiller sikkerhed i dit hus og dermed får dit lån. Med denne type lån kan det være, at du slipper for at betale renter af hele lånet. Fordelen ved denne løsning er, at du i perioder hvor du har flere penge kan betale meget af og lidt renter, og i andre perioder kan betale større renter og betale mindre af. På den måde er prioritetslånet meget fleksibelt og følger din økonomi.
Lån med variabel rente – flekslån
Lån med variabel rente bliver kaldet flekslån. Denne type lån indebærer en løbende ændring i låneudgifterne i forhold til markedsrenten. Det betyder at prisen både kan stige og falde. Hvis renten pludselig stiger kan det have store konsekvenser for familier med en skrøbelig økonomi, og de kan blive nødt til at sælge deres hus. Dette kan have ret store konsekvenser for markedet idet der kommer flere boliger til salg og der er færre der har råd til at købe. Når det er sagt kan flexlånet også være et meget billigt og fordelagtigt lån. Sagen er, at flexlånet er forbundet med en større grad af risici og spekulation.
Et godt råd om boliglån
Det kan være svært at overskue hele lånejunglen, men alt i alt kan det betale sig for dig at undersøge dine muligheder og træffe dit valg på et fornuftigt grundlag. Du kan formentlig spare op mod 10 % på dit boliglån, hvis du tager dig tid til at undersøge mulighederne hos de forskellige kreditforeninger.
Har du allerede et lån. For eksempel et flexlån eller et fastrentelån kan det også godt være, at det kan betale sig at lave en låneomlægning eller refinansiering af dit boliglån. Dit lånetilbud bliver lavet på baggrund af din boligs vurderede værdi. Derudover er der konkurrence i mellem kreditforeningerne og de her forskellige faktorer medfører altså at du potentielt kan spare en del penge ved at konvertere dit realkreditlån.
Skriv et svar