Vi har alle prøvet at være til en fest, hvor underholdningen enten var helt elendig eller alt for meget, så det på ingen måder ikke blev nogen succes. Et trick, der ofte kan løse den problematik, er til gengæld såre simpelt og ældgammelt: Kortspil. Vælger du en variant, der har forholdsvis simple regler, er du sikkert på gode grin, højt humør og sikkert en solid brandert
Pyramide
Nogle vil mene, at pyramide er en af de mere avancerede former for kortspil til fester, men har du spillet det én gang, er du lynhurtigt inde i reglerne. Det kan derimod blive svært at følge med, fordi indtagelsen af alkohol kan blive ret så heftig i spillet. Hvis du er god, slipper du dog for at drikke.
Spillet foregår på den måde, at du ligger en pyramide med et valgfrit antal kort, men 7-8 kort i bunden anbefales. Hver deltager, I skal være mindst to, trækker så fire kort, som ingen andre ser. Vedkommende kigger grundigt på disse, husker dem i hovedet og ligger dem med billedsiden nedad. Nu starter man så med at vende ét kort ad gangen i pyramiden. Hvis du har et kort, som vendes må du bede en anden spiller om at drikke.
Når I går et niveau op i pyramiden, fordobles antallet af slurke, som skal drikkes. Du må bluffe alt det, du vil, så du kan give folk noget at drikke, selvom du ikke har kortet. Pas på, at du ikke bliver afsløret, for så skal du selv drikke. Når I har vendt alle kort i pyramiden, skal hver spiller genfortælle rækkefølgen af sine kort på bordet uden at kigge på dem. Ellers finder I en fælles staf til ham eller hende.
Poker
Poker boomede for nogle år siden med varianten Texas Hold’em, men til en fest kan det være en fordel bare at spille 5 Card Draw på grund af lettere regler. Her modtager hver spiller fem kort på hånden, hvorefter man gør sin indsats. Efterfølgende smides tre kort på bordet af dealeren, som du nu kan parre med kort fra din egen hånd. Hvis du hellere vil have andre kort, kan du nu bytte mellem et og fem kort ud.
Bemærk dog, at hver spiller kan satse i denne runde, så du skal byde med, hvis du vil bytte kort. Det gentages to gange efterfølgende, men hvor der kun kommer ét nyt kort på bordet. Herefter viser alle deres hånd, og taberne skal så drikke det, som er satset i puljen.
Regelrytteren
En god gammel klassiker, hvor det gælder om at passe på. Spillerne sidder med et kortspil, hvorefter den første trækker. Er kortet fra 1-9 kan der gives antal slurke til en anden deltager, mens 10’ere og billedkort gør, at du må indføre en regel. Denne regel kan være, at alle skal råbe noget, hoppe på ét ben eller ikke må kalde hinanden ved navn.
Reglerne skal forblive i spillet, så du eksempelvis skal sige hej til dig selv, inden du drikker. Gør du ikke dette, skal du drikke dobbelt op. Det gode ved dette spil er, at du kan tilpasse alle kort til det, du nu vil have dem til at betyde. Pas dog på med ikke at gøre det for kompliceret, så alle taber overblikket.
Blackjack
Blackjack er også kendt som halv tolv, men regler er næsten det samme. Spiller og dealer kæmper mod hinanden om at komme tættest på summen 21, men ikke over. Før spillet starter, satser spillet et antal slurke af sin øl eller drink. Herefter får spilleren ét kort, som kun han/hun kan se. Herefter gives endnu et kort, som både spiller og dealer kan se. Spilleren bestemmer nu, og vedkommende vil have et kort mere eller stå.
Talkort gælder for deres værdi, mens billedkort gælder for 10 og esset for 1 og 11. Efter spilleren har trukket færdig, starter dealeren med at trække kort. Dealeren SKAL trække et kort mere ved en sum på 16, mens dealeren skal stå på 17 eller derover. Vinderen er den, som kommer tættest på 21, men ikke går over denne sum. Går en af spillerene over 21, har vedkommende tabt automatisk. Reglerne til blackjack kan både være mere eller mindre komplicerede, men dette er en udgave, som de fleste formår at spille på trods af alkohol i blodet.
Skriv et svar