Tid er penge, og der er meget tid at spare, hvis man ikke behøver at gå ned på møntvaskeriet, hver gang man skal have vasket sit tøj. Men når du først har trykket på købsknappen på den nye vaskemaskine, som du skal have hjem, har du kun taget første skridt i at få vaskemaskinen op og køre. Vaskemaskinen skal nemlig også installeres, og det er ikke nødvendigvis en opgave der er ligetil. I følgende guide vejleder vi til, hvordan du installere vaskemaskinen.
Må man selv installere vaskemaskinen?
Det er ikke altid, man selv må installere vaskemaskinen. Bygningsreglementet kræver nemlig, at man skal have en autoriseret el- og VVS-installatør til at lave henholdsvis elinstallationer og VVS-installationer. Du må altså ikke selv lave hverken el- eller VVS-installationer. Det gælder også ændringer eller tilføjelser til de eksisterende el- eller VVS-installationer. Generelt skal placeringen af den nye vaskemaskine således have:
- Stikkontakt med jord i rækkevidde for maskinen (el til vaskemaskinen): man må gerne forlængerledning, hvis forlængerledningen er med jordforbindelse. Forlængerledningen må dog ikke trækkes fraet rum til et andet. Desuden må forlængerledningen ikke ligge på gulvet, da der således kan trænge vand ind fra maskinen.
- Vandhane tæt på vaskemaskinen, som giver mulighed for at sætte maskinens vandslange på den (vandtilførsel til vaskemaskinen): vandtilførslen skal gå i samme slange, og den må desuden ikke strækkes til bristepunktet. Undersøg eventuelt, om du kan købe en længere vandslange, som passer til maskinen i dit lokale byggemarked.
- Håndvask i nærheden med afløb af 40 eller 50 milimeter plastrør, som er samlet med skruemuffer (afløb til vaskemaskinen): en af plastikrørene skal erstattes med rør med afløbsstuds, som også kan købes i det lokale byggemarked. Ligeledes skal afløbsslangen gå i samme slange, og den må ikke strækkes til bristepunktet.
Hvis placeringen til den nye vaskemaskine allerede har ovenstående el- og VVS-installationer, må du gerne selv installere vaskemaskine. Læs eventuelt mere om Bygningsreglementet, og hvornår man selv må installere hvidevarer på Bolius.dk. Når du har sikret dig, at placeringen har ovenstående installationer, kan du gå videre med næste skridt.
10 trin: Installation af ny vaskemaskine, hvor der ikke tidligere har været vaskemaskine
Når du har sikret dig, at placeringen for den nye vaskemaskine har ovenstående nødvendige installationer, kan du gå i gang med selve installeringen. Trinene er de samme, som når man skal have udskiftet sin gamle vaskemaskine med en ny:
- Rummet måles op, der hvor du ønsker at placere den nye vaskemaskine. På den måde sikrer du, at der er plads til både vaskemaskine og diverse installationer. Målene modsvares den nye vaskemaskine, så der er plads til både vaskemaskine og vandtilslutning, el-installation og afløb.
- Fjern transportskruer: alle nye vaskemaskiner er pakket ind med transportskruer, så vaskemaskinens tromle ikke beskadiges i løbet af transporten. De er fastmonteret på bagsiden af vaskemaskinen. Husk at gemme transportskruerne, når du har fjernet dem, så du kan montere dem igen, hvis vaskemaskinen skal transporteres på et senere tidspunkt. Kom dem eventuelt i en lille pose og tape dem fast til siden af vaskemaskinen.
- Kør vaskemaskinen ind i rummet
- Tilslut afløbsslangen og skru vandtilførslen på ballufix- eller kugleventilen
- Juster vaskemaskinens ben: sørg for, at vaskemaskinen står i præcis vater (helt vandret). Det gøres ved at justere vaskemaskinens ben og måles med vaterpas, indtil vaskemaskinen står helt vandret i alle vinkler. Står vaskemaskinen ujævnt, ligger tøjet sig ujævnt i tromlen, hvilket beskadiger og reducerer maskinens levetid.
- Sæt vaskemaskinen i stikkontakten, og tænd for maskinen. Maskinen er nu klar til sin testkørsel.
Du kan desuden læse mere om installation af vaskemaskinen på Primabolig.dk.
Hvor meget koster autoriseret installation af vaskemaskinen?
Har du ikke de nødvendige el- eller VVS-installationer til vaskemaskinen, eller foretrækker du bare at få professionel hjælp til installationen, skal du have fat i en autoriseret el- eller VVS-installatør. Prisen på autoriseret installation varierer meget afhængigt af opgavens omfang, hvor mange materialer der skal bruges og hvor i landsdelen vaskemaskinen skal installeres (timelønnen varierer afhængigt af landsdel). Generelt skal du dog regne med at budgettere for mellem 1.200-2.500 DKK inkl. materialer for autoriseret installation af vaskemaskinen.
Skriv et svar