- Du skal ikke spille for flere penge, end du har råd til
Før du går i gang med at spille, så kan det være en god idé at gøre op med dig selv, hvor mange penge du vil bruge på dine spil. På den måde så undgår du, at du lige pludselig hverken har råd til toiletpapir eller aftensmad. Det kan godt være tiltalende at blive ved med at spille, når man bliver grebet af stemningen. Man kan både have lyst til at fortsætte med at spille, når det går godt, og når det går dårligt. Når det går godt, vil man selvfølgelig fortsætte spillet, fordi man gerne vil vinde endnu mere, og når man taber penge vil man gerne fortsætte for at forsøge at vinde tabte penge tilbage – og det skal du ikke gøre! Forsøg ikke at vinde tabte penge tilbage, du risikere bare at tabe endnu mere, end du i forvejen har tabt.
- Du skal ikke forsøge at snyde
Det er helt umuligt at snyde casinoerne online, så hvis du har gået med den tanke, så kan du lige så godt droppe den igen med det samme. Der findes mange historier både opfundne og virkelige om folk, der har prøvet at snyde på fysiske casinoer, men det er i dag meget svært at snyde. Selv hvis det ser ud til, at du har en mulighed for at snyde, så lad hellere vær. Det er slet ikke det værd, og desuden er det også forbudt. Der er dog meget snak om forskellige kortstrategier som casinoerne ikke er begejstrede for, men som heller ikke er ulovlige.
- Du skal ikke beskylde dealeren eller maskinen for dit uheld
Det kan godt være, du synes, du har været uheldig, og måske endda mere uheldig, end hvad der burde være muligt. Uanset hvad er det dog aldrig nogens skyld. Nogle gange er man heldig, og andre gange er man uheldig. Hvis du begynder at beskylde dealeren, eller hvis du bliver sur på spillemaskinen, over du ikke har vundet, så skaber det bare en utrolig dårlig stemning, og det er der ingen grund til.
- Du skal ikke spille uden at kende reglerne
Der er selvfølgelig tilfældighedsbaserede spil som lotterier og spillemaskiner, hvor du næsten ikke kan gøre noget forkert, men det er alligevel en fordel at kende reglerne. Når du kender reglerne, så har du et bedre billede af, hvad du kan forvente, og på den måde undgår du at blive skuffet. Spilleautomater er utroligt simple, men der er alligevel mange udtryk og ekstra funktioner, der kan være forvirrende, hvis man ikke kender til dem. Du bør derfor sætte dig ind i reglerne for at få mest muligt ud af dine spil.
Når man spiller bord- og kortspil, så bør man så absolut for sin egen skyld kende reglerne. Det giver ingen mening at sætte sig til at spille Blackjack (som du kan læse mere om her), hvis man ikke kender kortenes værdi, og man ikke ved, hvad man skal gå efter, ja så er chancerne for at man vinder ikke særlig gode. I bord- og kortspil skal du selv træffe nogle valg, der har indflydelse på spillet. Her handler det både om held og strategi og dine chancer er bedst, når du er så forberedt som overhovedet muligt.
- Du skal spille, så længe du stadig synes, det er sjovt
Du har sikkert hørt din mor sige til dig, da du var lille: Stop nu, imens legen er god.
Det synes du måske var irriterende og sjældent var det let at overholde, men det er nu alligevel en god tankegang, også når det kommer til spil. Du skal ikke spille, når du ikke længere, synes det er sjovt. Hvis du bliver ved med at spille og bliver ved med at tabe, så er der en god chance for, du bare bliver i endnu dårligere humør. Hvis du har spillet for det beløb, du har givet dig selv, og uanset om du har vundet eller tabt, så er det tid til at stoppe spillet, i det mindste for denne gang, og imens legen den stadig er god.
Skriv et svar