Jeg stod med en irriterende opgave, første gang kæresten foreslog et nyt projekt til boligindretningen. Vi var begge enige om, at det trængte til en forandring. Den kedelige hvide savmuldsvæg manglede liv, og vi var enige om, at vi havde billeder nok i forvejen.
Nettet blev søgt i stride strømme i håbet på, at finde noget brugbart til vores næste projekt. Vi endte ud i søgninger, som ‘vægdekorationer’ og ‘boligindretning’, som efter kort tid fik os ind på en typisk webshop. Der blev der forhandlet med ‘wallstickers’; et nyt begreb, som skulle føjes til ordbogen. Vi var begge dybt betaget af de mange fine mønstrer, motiver og citater, der kunne forhandles og var enige om, at dette kunne blive et vellykket projekt. Camilla, som min kæreste hedder, ville gerne have et verdenskort, i sort, som kunne give lidt personlighed til rummet og jeg var vild med idéen.
Til alle dem, som stadig skulle være i tvivl om, hvad wallstickers er helt præcis; så kan det kort beskrives, som kvalitetsklistermærker til væggen. De er lavet af et særligt folio-materiale, kaldet PVC (poly vinyl chlorid), der er med til at gøre stoffet mere solidt og pænt i sin fremtræden.
For lige at komme tilbage fra forklaringen, ja så blev wallstickeren i form af verdenskortet bestilt, og de normale formaliteter i form af betaling og afsending blev ordnet uden problemer. Prisen var heller ikke noget, man vendte det hvide ud af øjnene over. Jeg var med andre ord glad for, at kæresten endelig havde fundet på et boligprojekt, der ikke skulle lægge økonomien i ruiner.
To dage senere stod vi med vores wallsticker verdenskort, og glædede os naturligvis til at få det monteret. Ivrig, som jeg var, valgte jeg at starte projektet, før min kæreste selv havde mulighed for at deltage, hvilket skulle vise sig, at være en rigtig dårlig idé. Hvad der var ment, som en overraskelse, endte desværre ud i en noget større skuffelse. Da jeg stod hjemme i stuen og havde fjernet overførelsespapiret, følte jeg selv, at jeg var klar til, at begynde påføringen af det store verdenskort. Hvad jeg ikke havde taget i mente var, at klistermærket på grund af størrelse, var virkelig svært at holde udstrakt, og jeg var hele tiden nød til, at holde fast i den ene side til den anden, for at motivet ikke skulle falde sammen. Efter længere tids baksen frem og tilbage, stod jeg dog med et færdigt resultat – jeg var bare ikke tilfreds.
Motivet fremstod da ligeså flot, som på eksemplet på hjemmesiden, men gik man i detaljer med det, kunne man se små bobler og folder, som var kommet af, at jeg ikke kunne holde det ordentlig udstrakt. Min kæreste blev selvfølgelig en smule ærgerlig over min manglende tålmodighed, men vi valgte at lade det stå, da det jo stadig pyntede til en vis grad.
Siden det har jeg erhvervet mig en wallsticker igen, i form af samme motiv, da vi flyttede lejlighed, hvor der ikke var mulighed for at genbruge det gamle motiv. Denne gang havde jeg dog, taget ved lære af mine fejl og søgte derfor råd og vejledning på nettet, før projektet satte i gang. Det resulterede i et virkelig godt resultat, som vi begge uden tvivl var super tilfredse med! Fremgangsmåden blev holdt efter punktforme jeg selv fik skrevet op, og som gav mig en idé til et sjovt projekt ved siden af!
Da jeg læser til multimediedesigner på 2.år, har jeg en stor viden inden for opsætning af hjemmesider mm. Den viden blev grobund for, at jeg i år valgte at opsætte guiden: wallstickersguide.dk, som har til formål, at hjælpe begyndere med ikke at hoppe i de samme fælder, som mig selv. Hjemmesiden blev lavet for godt og vel to uger siden, og har taget så meget af min interesse, at jeg har valgt at gøre det til en fritidsinteresse ved siden af studiet. På hjemmesiden vil du kunne læse om forslag til wallstickers, læse om råd og vejledning med den hjælpeguide jeg har lavet, og derudover læse om mine tanker bag hjemmesiden, på den tilhørende blog.
Projektet har virkelig givet mig blod på tanden, og planen er, at der i fremtiden vil komme brugerskrevne anmeldelse, videoguides og et øget sortiment af forslag. Jeg håber folk vil få gavn af den hjælp jeg kan tilbyde, og at den i eftertiden vil blive flittigt besøgt, så der kan komme noget aktivitet på hjemmesiden.
Skriv et svar