Belysningen i et rum har som udgangspunk den praktiske funktion, at det skal give lys, så man kan færdes i et rum uden tilstedeværelsen af naturligt dagslys. Men belysningen i et rum er meget mere end det, når det kommer til stykket. Lys skaber stemning og giver et rum atmosfære og karakter, som kan styres med en lyskildes såkaldte lysfarve temperatur. Lyset fra en kunstig lyskilde kan nemlig enten føles varmt eller koldt. Lysfarve temperaturen måles i Kelvin (K) og jo højere K-værdi jo koldere føles lyset. Et lysstofrør har f.eks. en K-værdi på ml. 3000-4000 Kelvin, mens en almindelig glødepære ligger på ca. 2700K. Stearinlys svarer til ca. 1900K og giver altså det varmeste lys, hvilket forklarer, hvorfor man altid taler om, at stearinlysets skær giver varme og hygge. Varmt lys får folk til at føle sig godt tilpas og gæster føler sig velkomne, mens koldt lys giver uro og utilpashed.
En anden vigtig faktor, man bør have med i overvejelserne, når man planlægger belysning i et rum, er lyskildens evne til at gengive farver. Lysets farvegengivelse måles i RA og RA-indekset går fra 0-100, hvor 100=100% farvegengivelse. Sollys har en RA-værdi på 100 og giver altså 100% farvegengivelse. En glødepære har en RA-værdi på 99 og er altså meget tæt på 100%, mens et lysstofrør ligger på værdier fra 52-97 RA afhængigt af lysstofrørets kvalitet. LED ligger mellem 50-99 RA (afhængig af LED kvalitet).
Nogle lyskilder skal fungere som basis lys, dvs. lys, som er nødvendig for at kunne færdes i et rum, mens andre lyskilder kan fungere som arbejdslys, hvor man kan sidde og arbejde, læse, skrive eller for den sags skyld lave mad og spise. Endelig kan lyskilder fungere som ren hyggebelysning. Det kan f.eks. være spotlamper, hvis man har nogle særlige steder i et rum, man ønsker spot på, som malerier el.lign. Eller mindre lamper, som kan tilføre mørke hjørner mere lys.
Mennesket er af natur tiltrukket af lys og drages mod oplyste områder i et rum, ligesom blikket automatisk rettes mod det, som er belyst. Derfor kan små og store detaljer i et rum fremhæves med den rigtige belysning. Man vil også af selv samme grund automatisk rette blikket mod en dominerende lyskilde, som f.eks. store flotte lysekroner (ikke kun fordi de er store og flotte, men også fordi de har mange lyskilder) eller et kraftigt lys i loftet, som mange ofte er tilbøjelige til at vælge som primære belysning. Man bør derfor nøje overveje, hvad man vælger ved denne type lyskilde, idet blikket vil rettes mod den, hver gang man kommer ind i rummet.
Det er en rigtig god ide at supplere med lysestager til stearinlys eller bloklys. Det bløde skær fra stearinlysets flamme giver varme og hygge og får folk til at føle sig godt tilpas. Sæt gerne flere lysestager sammen i grupper, det øger effekten og tiltrækker igen øjets opmærksomhed.
Endelig er valget af lyskilder også med til at skabe den stil og stemning, som man ønsker at fremhæve i et rum. En tommelfinger regel her er: store lamper til store rum, små lamper til små rum. Iøjnefaldende lamper vil give rummet personlighed og karakter. Neutrale lamper kan bruges til at flytte fokus til det, der skal belyses i stedet for lampen i sig selv.
Lysekroner er blevet rigtig populære igen i boligindretningen. I gamle dage var de kostbare lysekroner forbeholdt de rige og adelige, og de var et udpræget status symbol. I dag kan man få lysekroner i stort set alle prisklasser, og de bliver desuden fremstillet i mange flere materiale typer end tidligere. Det giver en masse muligheder for at anvende lysekroner i boligindretningen til at skabe stemning og understrege en stil end det tidligere var tilfældet. I dag ser man flere og flere eksempler på spændende og lidt funky indretning med de mange typer af meget farverige lysekroner i plast og glas, som fås på markedet i dag.
Skriv et svar