Kært barn har mange navne, og når man snakker om belægning til hus og hjem, så taler man selvfølgelig om den grus, sand, flis eller andet, som man bruger som belægning på sine stier om det er i indkørslen, indgangspartiet eller i haven. Denne artikel kommer til at omhandle, hvordan belægning kan bruges i haven og de forskellige former for belægning. Det er ikke lige til at vælge den rigtige belægning til sine stier i haven, og det er på samme tidspunkt heller ikke bare lige til at lægge det, derfor bør man sætte sig godt ind i tingene før, at man begynder at belægge sin have.
De forskellige typer belægning
Typiske valgte typer i Danmark:
– Beton fliser
– Herregårdssten
– Granitskærver
– Mursten
– Brosten
– Træfliser
Der er mange forskellige typer af belægning, som man kan bruge i sin have og valget er ikke altid lige til. De veje og stier, som du har i din have og omkring dit hus har til funktion at føre fodgængeren sikkert hen til husets døre eller til forskellige vigtige steder i haven som f.eks. et drivhus, skur eller terrasse. Disse stier skal være sikre at betræde, og så selvom at vejret er vådt, som vi kender til det i Danmark. Dette er grunden til at det rigtige valg af belægning kan have en stor effekt på både funktionaliteten men også stiens visuelle skønhed, hvorfor man skal tage mange ting i betragtning, når den rigtige belægning skal vælges.
En belægning kan bestå af enten træ eller sten, hvis det skal forklares helt simpelt, men der er mange forskellige former for træ og især sten, der kan pryde stierne omkring huset. Man kan vælge den faste overflade, som kan bestå af enten fliser, natursten, mursten, granitsten, betonsten mm., hvor det er et fast og sikkert underlag, som man lægger på sine stier. Disse er især gode til svagt gående men også til genstande på hjul såsom trillebøre og græsslåmaskiner. I den anden ende af spektret finder man de løse underlag, som kan bestå af grus, perlesten, flis eller granitskærver. Det løse underlag kan være meget flot, og det bliver ikke så glat, når regnen er faldet, da man synker en smule ned i det, når man går. Med det løse underlag kan man også kombinere det, hvilket kan gerne en interessant afveksling til det, som man normalt ser det rundt omkring i de danske haver.
Belægning i haven
Havestier kan have stor indflydelse på haven visuelle skønhed, og de er også med til at sørge for at haven ikke bliver slidt for hurtigt ned, da de er designede til at kunne modstå at blive trådt på af mange fødder dagligt. Når man skal belægge sine stier i haven, skal man først og fremmest tage beslutningen om, hvilken type belægning, som der er mest passende til den have man har.
Er det fliser (eventuelt i beton), er det granitskærver eller er det måske flis? Selve havens indretning vil efter alt at dømme komme med svaret, da det jo skal passe ind med den stil, som man ønsker, at hele haven skal være opbygget efter. I den vilde have vil det være utrolig smukt med flis, da det vil underbygge stilen om det meget naturlige og ikke så menneskeligt kontrollerede. Er det i stedet en romantisk have, som man ønsker at anlægge, så er piksten det perfekte valg, da de giver et meget flot præg til stierne. Skal stierne i stedet være meget holdbare bør betonsten være valget da de, hvis de er langt ordentlig, er utroligt stærke og stabile og kan sørge for at tunge genstande kan køre over dem.
Trapper i haven
Hvis man har skråninger i haven kan man med fordel anlægge en trappe, der kan giver en mere sikker måde at bevæge sig rundt i haven på. Hvis man nøjes med stiger på skråningerne risikerer man, at de bliver meget glatte, især ved nedbør, og det kan udgøre en risiko for især de svagt gående medlemmer af familien. Trapper i haven kan dog også være rigtig flotte, og her bruger man forskellige former for sten eller fliser.
Med granitsten kan man give trapperne et mere rustikt look, som kan være rigtigt flot til de fleste slags haver, men ønsker man et mere stilrent look bør valget dog i stedet falde på enden mursten, fliser eller sten. Deres mere kvadratiske form er nemmere at arbejde med, og det viser også og højere form for orden med brugen af disse sten, som man gerne vil have det, når det skal være et mere stilrent look. Trapper i haven kræver den samme omtanke omkring belægning som tilfældet er med stier, og arbejdet kan være sværere end tilfældet er med den flade have. Når det så er sagt, så kan en tappe i haven åbne en helt ny verden af muligheder.
Skriv et svar