Når vi kommunikerer på skrift, kan det være vanskeligt at undgå støj, som forringer budskabets klarhed. Uanset om vi taler om salgsbreve, hjemmesider eller specialer, så er tekstens renhed i grammatisk forstand af største betydning for modtagerens oplevelse af budskabet. Hvis der er for mange fejl i stavningen, syntaksen og tegnsætningen, kan det skabe utilsigtede virkninger hos læseren/målgruppen.
Med korrekturlæsning undgår du fejl, som generer læseren. Fejl, som får læseren til at smide teksten fra sig i stedet for at opfatte den budskab og reagere på det. Med korrekturlæsning bliver budskabet rent.
Der er ingen grund til at fravælge korrekturen, for den koster nærmest ingenting, når vi taler om korte tekster. Der findes eksempler på kampagnematerialer, som er blevet trykt i tusindvis af eksemplarer, og først derefter har man opdaget trykfejl/stavefejl. Det skete fx for partiet Venstre, som kan til at stave “velfærd” med æ i stedet for e. Denne fejl kunne man have rettet for under en halvtredser, og tænk sig, hvis fejlen har kunnet påvirke vælgerne til at fravælge partiet. Det er som bekendt marginaler, der afgør, hvem der vinder et valg. Det samme kan man sige om alle mulige andre reklametekster: Det er marginaler, der afgør, hvilket produkt man vælger. Den mindste støj på linjen kan resultere i et ubevidst eller måske direkte bevidst fravalg.
Typiske fejltyper
1) Nutids-r. Jeg har rettet mange tusinde sider, og en rigtig klassiker er det manglende nutids-r. Eksemplet kunne se sådan ud: “Han køre i bilen”. Eller mindre tydeligt: “Han referere til teksten”. Nogle har svært ved at afgøre, om der skal være r på, fordi man ikke kan høre det. Løsningen er at bytte udsagnsordet ud med et andet udsagnsord. Fx kan man indsætte “synge/synger”. I dette tilfælde vil de fleste kunne høre, om der skal r på eller ej. For nogle læsere er det ikke en tydelig fejl (de ser det måske slet ikke), og for andre er det en meget tydelig fejl, som kan irritere.
2) Tegnsætning, især komma. Kommareglerne er ikke enkle i dansk retskrivning. Man kan vælge at sætte komma foran ledsætninger, og man kan vælge at undlade det. De fleste har lært at sætte komma sådan her: “Han siger, at han ikke kommer i morgen”. Her er der komma foran ledsætningen. Men Sprognævnet har valgt at indføre reglen om, at man godt må undlade komma foran ledsætninger. Da de fleste har lært grammatisk komma (hvor der er komma foran ledsætninger), kan det være en god idé at fortsætte med dette.
3) Egennavne med lille. De fleste lægger mærke til det, hvis man eksempelvis ikke staver ordet “Danmark” med stort begyndelsesbogstav. Men der kan være mange andre af de såkaldte egennavne, som nogle skribenter glemmer at stave med stort. Fx gadenavne, bynavne osv. Det er ikke alle læsere, der lægger mærke til den slags, men det er klogt at huske dem, når man skriver. Alt, hvad der kan nævnes på et kort, er egennavne.
4) Fordi at. Rigtigt eller forkert? Sprogforskere, sprogeksperter eller hvad man nu skal kalde dem, er faktisk ikke helt enige om, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Mange dansklærere siger til deres elever, at det er forkert med “at” efter “fordi”. Kort fortalt vil jeg klart anbefale skribenter at undgå at skrive “at” efter “fordi”. Ganske enkelt fordi som mange mennesker hævder, at det er forkert. Der er jo ikke nogen, som vil mene, at det er forkert ikke at have “at” efter “fordi”. Så hvis man vil være på den sikre side, skal man undlade det.
Der kan laves mange flere punkter til rettelse af sproget. Men det er alligevel de færreste, der kan rette en tekst ordentligt, hvorfor en professionel og anbefalet korrekturlæser kan være det bedste.
Skriv et svar