|
OM SEVENSEVEN væver syv betydningsfulde kvindelige ledere og menneskerettighedsforkæmperes historier sammen. Blandt de syv kvinder øder vi Mukhtar Mai fra Pakistan, der brød med lokal tradition, om at hun skulle begå selvmord for at rense æren efter en voldtægt. I stedet trak hun gerningsmændene i retten og er nu en af de mest betydningsfulde fortalere for pigers uddannelse i Pakistan. Vi møder Mu Sochua fra Cambodja, der blev nomineret til Nobels Fredspris for hendes arbejde med at stoppe sex trafficking. Og fra Rusland følger vi Marina Pisklakova-Parker, der lancerede landets første hotline for ofre for vold i hjemmet. SEVEN er et banebrydende dokumentar-teaterstykke, som forhåbentlig vil inspirere til et øget engagement i menneskerettighedsspørgsmål. SEVEN har med stor succes været fremført verden over af kendte politikere, skuespillere og erhvervsledere og personligheder som fx Meryl Streep, og stykket har fået opbakning fra blandt andet den amerikanske Udenrigsminister Hillary Clinton og den svenske Udviklingsminister Gunilla Carlsson. Læs mere www.sevenwomen.se/en
SEVEN støttes økonomisk af
|



