Udskriv

DE SYV KVINDER

MuktharanMukhtaran Mai, Pakistan

Efter at have været udsat for massevoldtægt brød Mukhtaran Mai med lokal tradition, om at hun skulle begå selvmord for at rense æren og i stedet trak hun sine gerningsmænd i retten og vandt sagen. Mukhtaran er i dag en af de fremmeste kvindesagsforkæmpere i Pakistan og har blandt andet startet Mukhtar Mai Women's Welfare Organization, der arbejder for at sikre pigers ret til uddannelse.

annabellaAnnabella de Leon, Guatemala

Annabella de Leon blev født under fattige kår, gennem uddannelse og viljestyrke arbejdede sin ud af fattigdommen og siden 1995 har hun været kongresmedlem. Annabella har i over 20 år kæmpet mod korruption, hvilket har ført til flere dødstrusler. I forbindelse med opsætningen af SEVEN i London, sagde Annabella til CNN at ”Kampen mod korruption giver dig ikke venner. [Den] giver dig fjender, vigtige og farlige fjender.” Annabella er fortaler for kvinder, fattige og oprindelige folks rettigheder.

MarinaMarina Pisklakova-Parker, Rusland

Marina Pisklakova-Parker lancerede trods enorme vanskeligheder Ruslands første hotline for ofre for vold i hjemmet i 1993. Marina var den første til at bryde den massive stilhed, i et land hvor det estimeres at 14.000 kvinder dør hvert år som følge af vold inde for hjemmets fire vægge. Før hotlinen, var stilheden massiv, og der var ingen krisecentre og ingen lovgivning på området. Hendes initiativ har hjulpet mere end 100.000 russiske kvinder.

FaridaFarida Azizi, Afghanistan

Farida Azizi har viet sit liv til at fremme menneskerettighedssituationen for afghanske kvinder. Azizi har sat afghanske kvinders rettigheder på dagsordenen internationalt, og hun har arbejdet for at styrke lokale kvindeprogrammer og skaffe kvinder adgang til basale sundhedsydelser. I SEVEN fortæller Azizi blandt andet om, hvordan hun om natten smuglede sig frem til afsidesliggende egne for at give sundhedshjælp til kvinder, fordi Taliban læger ikke måtte behandle kvinder og kvinder ikke kunne blive læger. Efter flere dødstrusler flygtede hun i 2000 til USA.

InezInez McCormack, Nord Irland

Inez McCormack voksede op i en protestantisk familie og gjorde det utænkelige at gifte sig med en katolik. Siden 1960’erne har hun været forkæmper og fortaler for kvinders rettigheder, menneskerettigheder og social retfærdighed. Hun har været forkvinde for sammenslutningen af irske fagforbund og spillede en central rolle i Belfast-aftalen i 1998. Inez er forsat en central forkæmper for svage gruppers rettigheder og hun har været med til at danne NGO sammenslutningen Participation and the Practice of Rights Project, der arbejder for social retfærdighed i Irland.

muMu Sochua, Cambodia

Mu Sochua er tidligere minister for kvindeanliggender i Cambodja.  I 2002 mobiliserede hun 12.000 kvindelige kandidater til kommunalvalgene og mere end 900 kvinder blev valgt ind. I 2005 blev hun nomineret til Nobels fredspris for hendes arbejde mod sex trafficking i Cambodja og Thailand. I dag sidder Mu i parlamentet for oppositionspartiet. Mu har været aktiv i kampagner for ligeløn, bedre vilkår for kvindelige arbejdere og basale sociale ydelser til de mest udsatte, samt kampagner imod vold i hjemmet og spredning af HIV/AIDS.

hafsatHafsat Abiola, Nigeria

Hafsat Abiola er forkæmper for menneskerettigheder og demokrati og har grundlagt Kudirat Initiative for Democracy, der arbejder for at styrke civilsamfundet gennem uddannelse og ledelsestræning for unge kvinder i Nigeria. Abiolas far vandt i 1993 præsidentvalget, men blev sat i fængsel af den daværende dikatator og døde fem år senere i fængslet. Hendes mor blev dræbt under en demonstration for løsladelsen af faderen. Abiola er aktiv i tværkulturelt samarbejde mellem afrikanske og kinesiske kvinder, med et fokus på erhvervslivet.

De syv dramatikere:

Paula Cizmar, Catherine Filloux, Gail Kriegel, Carol K. Mack, Ruth Margraff, Anna Deveare-Smith and Susan Yankowitz.